Undgå klatgæld med snebolde metoden
Det kan nemt blive en uoverskuelig opgave at håndtere din gæld, hvis du skylder penge flere steder. Men der findes en god metode til at slippe af med denne klatgæld.
Snebolde metoden
Metoden hedder snebolde metoden og bliver anbefalet af rådgivere verden rundt. Det er en forholdsvis simpelt metode, men den er effektiv når det gælder om at betale gæld af på flere lån på samme tid.
Metoden kaldes snebolde metoden fordi den gør brug af det man kalder sneboldeffekten. Sneboldeffekten er en proces, som starter i et lavt stadie, og langsomt bygges op til et langt større stadie. Forestil dig at du ruller en lille snebold ned af en bakke, og snebolden vil så blive større og større.
Fordele ved snebolde metoden
Hvis du leder efter en plan til at reducere din gæld, så bør du tage et kig på snebolde metoden. Denne metode virker for dem, som har flere gældsposter.
En af de største fordele ved snebolde metoden er den psykologiske faktor. Det vil nemlig motiverer dig endnu mere når du tydeligt kan se resultaterne. Eftersom du udrydder de mindre gældsposter vil hurtigt se at det er muligt at komme ud af hele din gæld. Det vil give dig mod på at fortsætte.
6 simple trin til at slippe af med din klatgæld:
- Lav en liste over alle dine lån. På den måde kan du danne dig et overblik over din gæld. Sorter listen fra mindste restbeløb til højeste.
- Sørg for at du kun betaler mindste ydelsen på alle dine lån.
- Vurder hvor meget ekstra du har råd til at betale, når alle mindste ydelserne er betalt.
- Brug dette ekstra beløb til at betale mere af dit mindste lån.
- Når det første lån er betalt af, forsætter du med det næst-mindste lån og betaler nu, udover mindstebeløbet, også det beløb du brugte på det første lån hver måned.
- Forsæt indtil alle lån er betalt af.
På denne måde betaler du det samme totale beløb hver måned, men du kan betale en højere og højere ydelse hver gang du har betalt et lån af.