En gartner arbejder med planter, natur og landskaber, og faget rummer mange forskellige brancher fra anlægsgartneri til væksthuse og planteskoler. Lønnen varierer afhængigt af erfaring, uddannelse og arbejdssted, men generelt ligger den på et stabilt niveau med udviklingsmuligheder.
Ifølge fagforeningsdata fra 2025 tjener en faglært gartner i gennemsnit mellem 24.000 og 36.000 kroner om måneden. For ufaglærte gartnere eller lærlinge er lønnen lavere, men timelønnen ligger typisk omkring 170 til 190 kroner afhængigt af anciennitet.
Startløn for gartnere
En gartner med erfaring i en almindelig funktion kan starte med en månedsløn på mellem 19.000 og 26.000 kroner. Dette niveau afspejler et fag, hvor der er stor variation afhængigt af arbejdsopgaver og hvilken type virksomhed man er ansat i.
Startlønnen kan være højere for væksthus- og anlægsgartnere. Her ligger den typisk fra 21.400 til 31.000 kroner om måneden, da arbejdet ofte kræver specialiserede færdigheder og mere ansvar. Det gør området til et attraktivt valg for mange.
Denne forskel viser, at gartnerfaget ikke er ensartet, men rummer mange muligheder. Afhængigt af hvilken retning man vælger, kan startlønnen variere betydeligt. Det giver gode muligheder for at tilpasse karrieren til egne interesser og økonomiske forventninger.
Løn med erfaring
Efter fem års erfaring kan en gartner typisk forvente en lønstigning til omkring 24.500 til 30.500 kroner om måneden. Denne udvikling viser, hvordan anciennitet belønnes i faget, hvor erfaring gør medarbejderen mere værdifuld for arbejdsgiveren.
Erfaring betyder, at man kan påtage sig flere opgaver, f.eks. planlægning af projekter eller specialisering i bestemte plantetyper. Dette øger ikke kun ansvarsniveauet, men har også en positiv indvirkning på lønnen, da kompetencerne bliver mere eftertragtede.
For mange gartnere er lønstigningen en naturlig del af karrieren. Med årene får man rutine, viden og en stærkere position på arbejdsmarkedet, hvilket fører til højere indkomst. Det gør faget til en økonomisk stabil karrierevej med udviklingspotentiale.
Ufaglærte og lærlinge
For ufaglærte gartnere ligger timelønnen i 2025 omkring 172,60 kroner med et års anciennitet. Dette giver en fornuftig startløn, men ligger under, hvad en faglært gartner tjener. Lønnen afspejler det lavere ansvarsniveau og manglende uddannelse.
En lærling eller elev inden for gartnerfaget starter på en lavere løn, som gradvist stiger gennem uddannelsen. Dette giver en mulighed for at opbygge erfaring og samtidig få en løn, der følger med udviklingen af ens færdigheder i praksis.
For mange ufaglærte er lærlingeuddannelsen en vej til bedre økonomiske vilkår. Når man bliver faglært, stiger lønnen markant, hvilket gør uddannelsen til en investering, der hurtigt kan betale sig i forhold til både indkomst og fremtidige karrieremuligheder.
Dette har betydning for lønnen
Uddannelse spiller en stor rolle. En faglært gartner tjener typisk mere end en ufaglært, da uddannelsen giver adgang til flere opgaver og specialiseringer. Dette gør uddannelsesniveauet til en afgørende faktor for indkomsten i faget.
Branchevalg har også betydning. En gartner, der arbejder som anlægsgartner, kan tjene mere end en kollega i en planteskole. Væksthusgartnere ligger ofte højere end gennemsnittet, da arbejdet kræver specialiseret viden og større præcision i dyrkningsmetoder.
Arbejdsgiveren er ligeledes vigtig. Private virksomheder betaler ofte mere end offentlige, men til gengæld tilbyder det offentlige mere stabilitet. Dette giver forskellige muligheder alt efter, om man prioriterer høj løn eller forudsigelige arbejdsvilkår.
Offentlig eller privat ansættelse
I den offentlige sektor ligger lønnen generelt stabilt, men ofte lavere end i private virksomheder. Til gengæld følger der med faste overenskomster, pensionsordninger og tryghed, hvilket kan være attraktivt for mange gartnere i længden.
I den private sektor er lønnen højere, især for specialiserede gartnere. Her er der ofte mulighed for at forhandle individuelle vilkår, hvilket kan øge indkomsten. Samtidig kan der være større variation i arbejdstider og ansvarsområder.
For nogle gartnere kan det være en fordel at starte i det offentlige for at opnå erfaring, og senere skifte til private virksomheder for at opnå højere løn. Begge sektorer rummer muligheder, afhængigt af hvilken karrierevej man ønsker.
Kan være variation i indkomsten
En gartners indkomst kan variere betydeligt. Mens nogle starter omkring 19.000 kroner, kan erfarne gartnere og specialister tjene op til 36.000 kroner eller mere. Det afhænger af uddannelse, branche og ansvar, hvilket giver stor variation i lønniveauet.
Denne variation betyder, at man kan tilpasse sin karriere efter egne ønsker. Nogle vælger en stabil indkomst i det offentlige, mens andre søger højere løn i det private. Uanset valget er der gode muligheder for en økonomisk bæredygtig karriere.
Samlet set er gartnerfaget en branche med solide lønforhold og gode udviklingsmuligheder. Lønnen afspejler både erfaring, uddannelse og arbejdsområde, hvilket gør det til en fleksibel karrierevej med mulighed for vækst og økonomisk stabilitet.