En højesteretsdommer indtager en af de mest prestigefyldte stillinger i det danske retssystem. Lønnen afspejler det ansvar, dommerne bærer, og er derfor blandt de højeste i den offentlige sektor. Den fastsættes ud fra særlige rammer og tillæg.
Stillingerne er placeret i lønramme 38, hvilket sikrer et højt grundniveau. Derudover er der knyttet særlige tillæg til stillingen. I 2025 er den samlede månedsløn 79.535 kroner ekskl. pension, hvilket gør jobbet økonomisk attraktivt for de få udvalgte.
Grundløn og lønramme
Grundlønnen for en højesteretsdommer er placeret i en fast lønramme, som kaldes lønramme 38. Denne placering sikrer, at lønnen afspejler både det store ansvar og de komplekse juridiske opgaver, som følger med jobbet som dommer på højeste niveau.
Lønramme 38 er blandt de højeste i staten. Det betyder, at dommere i Højesteret har et markant højere indkomstniveau end mange andre offentligt ansatte. Lønnen er dermed en tydelig anerkendelse af det særlige ansvar, der hviler på stillingen.
En højesteretsdommers grundløn kombineres med forskellige tillæg. Disse tillæg afhænger af den præcise stillingskategori og anciennitet. Resultatet er en samlet månedsløn, der giver dommerne en af de mest attraktive lønpakker i hele det danske retssystem.
Løn pr. måned i 2025
Fra 1. april 2025 er den samlede månedsløn for en højesteretsdommer 79.535 kroner ekskl. pension. Beløbet afspejler de aftalte vilkår og justeres løbende i takt med ændringer i overenskomster og statens generelle lønreguleringer.
For udnævnte byretsdommere ligger den samlede månedsløn lidt højere på 83.605 kroner ekskl. pension. Selvom Højesteret er øverste instans, betyder forskelle i aftaler og stillingsstruktur, at lønningerne kan variere afhængigt af dommerens position.
Disse tal viser, at dommere i de højeste stillinger er blandt de bedst lønnede i staten. Lønnen er fastsat, så den både afspejler arbejdets tyngde og sikrer, at de mest kvalificerede jurister søger stillingerne.
Pensionsordninger
En højesteretsdommer modtager et væsentligt pensionsbidrag, som udgør en stor del af den samlede lønpakke. For overenskomstansatte udgør pensionsbidraget 18,07 procent af lønrammen, hvilket er markant højere end i mange andre fagområder.
Til udnævnte dommere og retsassessorer ydes der desuden et supplerende pensionsbidrag på 17,1 procent af tillægget. Det betyder, at pensionen bliver en betydelig fordel, som øger den samlede værdi af jobbet betragteligt, selvom beløbet ikke bliver udbetalt nu.
Pensionsordningen er dermed en vigtig del af lønstrukturen. Den sikrer, at dommerne kan se frem til en økonomisk tryg alderdom efter en lang karriere i en af samfundets mest ansvarsfulde positioner.
Tillæg og ekstra ydelser
Ud over grundlønnen modtager højesteretsdommere forskellige tillæg, som er knyttet til deres stilling. Tillæggene er med til at hæve den samlede indkomst og afspejler både arbejdsbyrden og det særlige ansvar, som følger med jobbet.
Tillæggene dækker blandt andet opgaver, der ligger ud over den almindelige retspraksis, samt ansvar for at opretholde retssystemets højeste standarder. Dette gør lønpakken til en af de mest fordelagtige blandt offentlige topstillinger i Danmark.
Samlet giver tillæggene dommerne en ekstra økonomisk sikkerhed. De udgør en vigtig del af den samlede aflønning, som både belønner den faglige ekspertise og den lange erfaring, det kræver at opnå en stilling som højesteretsdommer.
Sammenligning med andre dommere
Når man sammenligner højesteretsdommere med andre dommere, står det klart, at lønnen er høj, men ikke nødvendigvis den allerhøjeste. Byretsdommere kan i 2025 have en månedsløn på 83.605 kroner, hvilket er højere end tallet for Højesteret.
Denne forskel skyldes, at stillingerne er underlagt forskellige lønstrukturer og aftaler. Lønrammerne er fastlagt på forhånd og sikrer, at dommere på alle niveauer har en indkomst, der afspejler både ansvar og anciennitet i stillingen.
Selvom der kan være små forskelle mellem de enkelte stillingsgrupper, hører både højesteretsdommere og byretsdommere til blandt de absolut bedst lønnede embedsmænd i Danmark. Lønningerne er med til at understøtte retssystemets uafhængighed.
Der kan være variation i lønniveauet
Der er ikke store individuelle forskelle på en højesteretsdommers løn, da aflønningen er fastlagt gennem staten. Til gengæld kan den samlede indkomst variere afhængigt af tillæg, pensionsbidrag og eventuelle særlige aftaler i forbindelse med udnævnelsen.
Dette betyder, at selvom grundlønnen er ensartet, kan den samlede pakke være forskellig fra dommer til dommer. Faktorer som anciennitet og funktion i retssystemet spiller en rolle, når det samlede beløb gøres op.
Samlet set viser lønnen for en højesteretsdommer et billede af en afbalanceret struktur, hvor både fast løn, tillæg og pension spiller en rolle. Det sikrer en høj og stabil indkomst, som understøtter dommernes uafhængige arbejde.