En øjenlæges løn afhænger i høj grad af ansættelsesform og erfaring. Forskellen er markant mellem at være praktiserende øjenlæge med egen klinik og at være offentligt ansat øjenlæge. Begge veje giver en høj indkomst, men forudsætningerne og vilkårene varierer betydeligt.
I Danmark er speciallæger generelt blandt de bedst lønnede faggrupper i sundhedsvæsenet. Øjenlæger hører til denne kategori, og deres indkomstniveau ligger langt over eksempelvis sygeplejersker. Tallene viser, at faget både kræver lang uddannelse og belønnes tilsvarende.
Praktiserende øjenlæger
En øjenlæge med egen praksis har en omsætningsgrænse på cirka 2,37 millioner kroner om året. Dette beløb dækker drift af klinikken, udgifter til personale og udstyr samt lægens egen indkomst. Omsætningen er derfor ikke udelukkende lig med privat fortjeneste.
At være selvstændig giver mulighed for en højere indkomst, men det indebærer samtidig et større ansvar. Klinikejeren skal håndtere økonomien, tiltrække patienter og sikre kvaliteten af behandlingen. Derfor kræver denne vej både forretningssans og medicinsk ekspertise.
Selvom omsætningen er høj, er udgifterne også betydelige. Praktiserende øjenlæger skal investere i moderne udstyr og løbende opdatere deres kompetencer. Til gengæld kan indkomsten blive meget attraktiv, når klinikken er veletableret og patientgrundlaget er stabilt.
Offentligt ansatte øjenlæger
En øjenlæge, der arbejder som overlæge i det offentlige, har en gennemsnitlig nettoindkomst på cirka 76.960 kroner om måneden i 2025. Det svarer til en stabil og høj indtægt, som afspejler stillingens ansvar og specialiserede karakter.
Overlæger er placeret højt i lønhierarkiet i sundhedsvæsenet. De leder afdelinger, træffer vigtige behandlingsbeslutninger og har ansvar for både patienter og personale. Derfor er lønniveauet højere end mange andre lægestillinger, og indkomsten stiger med erfaring og anciennitet.
For offentligt ansatte øjenlæger er der klare overenskomster, som sikrer lønnen. Det betyder, at de har stabile forhold, hvor aflønningen ikke afhænger af patientgrundlag eller omsætning. Denne form for ansættelse giver tryghed og forudsigelighed i økonomien.
Forskelle mellem ansættelsesformer
Der er stor forskel på indkomsten for praktiserende øjenlæger og overlæger. En selvstændig kan potentielt tjene mere, men er afhængig af klinikkens drift. En offentligt ansat overlæge har derimod en stabil fast indkomst, men med færre muligheder for ekstra indtjening.
De to ansættelsesformer afspejler forskellige prioriteringer. Nogle vælger den selvstændige vej, fordi de ønsker fleksibilitet og større økonomisk potentiale. Andre foretrækker en offentlig stilling, hvor de er sikret pension, arbejdstid og faste rammer. Begge veje kan være attraktive.
Valget af ansættelsesform afhænger derfor af individuelle ønsker og ambitioner. Den ene model giver frihed, men indebærer økonomisk risiko. Den anden giver tryghed, men med mere faste rammer. Begge muligheder giver dog en indkomst, der placerer øjenlæger blandt de bedst lønnede faggrupper.
Erfaringens betydning
Lønnen stiger med erfaringen. En nyuddannet øjenlæge starter på et lavere niveau end en specialist med mange års praksis. Over tid vokser indkomsten, fordi erfaring giver bedre kompetencer i forhold til behandling og større tillid blandt patienter og arbejdsgivere.
Erfaring betyder også, at man kan få adgang til mere attraktive stillinger. En overlæge med lang anciennitet vil ofte have højere løn end en kollega, der er ny i stillingen. Det samme gælder for praktiserende læger, der opbygger en solid patientgruppe.
Udviklingen viser, at faget som øjenlæge belønner vedholdenhed og specialisering. Jo længere man arbejder i faget, desto højere bliver indkomsten. Det skaber en tydelig sammenhæng mellem erfaring, ansvar og økonomisk udbytte, som gør faget økonomisk attraktivt.
Den private sektor
Indkomsten for speciallæger i den private sektor varierer meget. For øjenlæger afhænger det af, hvilken praksis de arbejder i, og hvilke ydelser de tilbyder. Nogle klinikker specialiserer sig i operationer og avancerede behandlinger, hvilket kan give højere indtægter.
Private øjenlæger har mulighed for at sammensætte lønpakker, der overstiger de offentlige niveauer. Det afhænger dog af patientgrundlag, geografisk placering og konkurrencen i området. En klinik i en større by kan typisk have højere aktivitet end i mindre byer.
Den private sektor giver fleksibilitet, men kræver samtidig en stærk faglig profil og evne til at tiltrække patienter. Indkomsten kan derfor variere betydeligt, men potentialet er højt for dem, der formår at etablere en succesfuld praksis.
Variation i indkomsten
Der er store variationer i, hvor meget en øjenlæge tjener. En overlæge har en fast og høj indkomst, mens en praktiserende øjenlæge kan opnå endnu mere afhængigt af klinikkens succes. Erfaring og ansættelsesform er afgørende faktorer for det endelige niveau.
Tallene viser, at øjenlæger hører til blandt de mest vellønnede i sundhedsvæsenet. De lange uddannelsesår og specialiserede kompetencer afspejles i en høj indkomst. Faget giver både økonomisk tryghed og mulighed for at opnå meget attraktive indtægter.
I sidste ende er jobbet som øjenlæge økonomisk attraktivt. Uanset om man vælger en karriere som overlæge eller praktiserende, giver jobbet en høj og stabil indkomst. Valget mellem tryghed og fleksibilitet afgør dog, hvor stor variationen bliver i den enkelte læges løn.