Politikere i Danmark modtager et vederlag for deres arbejde i Folketinget. Det består af et grundvederlag og et omkostningstillæg, som fastsættes efter valgloven. Medlemmerne kan ikke fravælge vederlaget, da det er en obligatorisk del af deres ansættelsesforhold.
Valgloven bestemmer størrelsen på de enkelte beløb, og dermed er der ingen individuelle forhandlinger for almindelige medlemmer. Dette sikrer, at alle folketingsmedlemmer modtager en ensartet aflønning. Vederlaget reguleres løbende og afspejler arbejdet i Folketinget.
Grundvederlaget
Grundvederlaget er den faste del af lønnen for et folketingsmedlem. Pr. 1. april 2025 udgør grundvederlaget 66.753,08 kroner pr. måned. Det svarer til en årlig indkomst på 801.037 kroner, som danner basis for medlemmernes samlede aflønning i Folketinget.
Dette grundvederlag udbetales til alle medlemmer, uanset hvilken region de er valgt i. Det giver en stabil økonomisk ramme for det politiske arbejde. Medlemmerne har dermed en sikker indkomst, som gør det muligt at fokusere fuldt ud på opgaverne i Folketinget.
Da grundvederlaget er obligatorisk, kan medlemmer ikke fravælge det. Dette understøtter princippet om, at alle folketingsmedlemmer er ligeværdige i deres aflønning. Det skaber gennemsigtighed og sikrer en ensartet lønstruktur, som reguleres efter gældende lovgivning.
Omkostningstillæg
Ud over grundvederlaget modtager medlemmer et omkostningstillæg. Der findes to forskellige typer, som begge er skattefri. Omkostningstillæg I gives til medlemmer med bopæl i Danmark, mens omkostningstillæg II gives til medlemmer valgt i Grønland og på Færøerne.
Omkostningstillæg I udgør 6.065,92 kroner pr. måned, svarende til 72.791 kroner om året. Omkostningstillæg II er højere, da det dækker merudgifter for medlemmer valgt uden for Danmark. Her er beløbet 8.087,92 kroner pr. måned, hvilket svarer til 97.055 kroner årligt.
Disse tillæg er skattefri, da de betragtes som kompensation for udgifter forbundet med arbejdet. Det betyder, at de ikke indgår i den skattepligtige indkomst. Ordningen er med til at sikre, at alle medlemmer kan udføre deres opgaver uanset geografisk placering.
Samlet løn for folketingsmedlemmer
Når grundvederlag og omkostningstillæg lægges sammen, opnår medlemmer en samlet månedlig indkomst på over 72.000 kroner. For medlemmer valgt i Grønland eller på Færøerne er det samlede beløb endnu højere, da omkostningstillæg II giver en ekstra kompensation.
Den årlige indkomst overstiger dermed 870.000 kroner for medlemmer med bopæl i Danmark. For dem, der modtager omkostningstillæg II, nærmer indkomsten sig 900.000 kroner årligt. Dette gør jobbet som folketingsmedlem til en af de bedst lønnede offentlige stillinger.
Det er værd at bemærke, at beløbene reguleres løbende. Dermed følger aflønningen udviklingen i samfundet. Systemet sikrer, at politikere har en fast og gennemskuelig indkomst, som afspejler det ansvar og de forpligtelser, der følger med at sidde i Folketinget.
Folketingspension
Folketingsmedlemmer optjener pension, hvis de har siddet i Folketinget i mindst ét år. Der udbetales dog ikke pension, så længe et medlem fortsat modtager grundvederlag eller eftervederlag. Pensionsordningen er derfor forbeholdt forhenværende medlemmer.
Medlemmer, der trådte ind før den 1. juli 2007, har særlige regler. De kan få udbetalt pension optjent inden 1. juli 2012, når de fylder 60 år. Pension optjent efter denne dato udbetales først, når de når den aktuelle efterlønsalder.
For medlemmer valgt ind efter 1. juli 2007 udbetales pensionen ved opnåelse af den aktuelle efterlønsalder. Pension optjent efter 1. juni 2017 kan først udbetales fra folkepensionsalderen. Reglerne sikrer, at ordningen følger samfundets generelle pensionssystem.
Pensionsniveauet
Den højeste folketingspension opnås efter 20 års medlemstid. På niveauet fra april 2025 udgør dette 35.056,28 kroner pr. måned. Beløbet gælder for tidligere medlemmer, der har siddet i Folketinget helt eller delvist efter 1. januar 2000.
Dette niveau viser, at en lang politisk karriere kan give en betydelig pensionsindtægt. Pensionen fungerer som en kompensation for mange års arbejde i Folketinget og sikrer økonomisk tryghed, når medlemmerne træder tilbage fra det politiske liv.
Pensionsordningen understreger, at arbejdet som politiker betragtes som en livslang indsats. Ligesom vederlaget fastsættes pensionen efter klare regler, hvilket giver gennemsigtighed og en tydelig ramme for de økonomiske vilkår, der gælder for folketingsmedlemmer.
Der er en del variation i indkomsten
Indkomsten blandt politikere kan variere afhængigt af ansvar og poster. Ministre modtager højere vederlag, men for almindelige folketingsmedlemmer er grundvederlag og tillæg ens. Dette skaber en retfærdig struktur, hvor lønnen følger valgloven og ikke individuelle aftaler.
Variationen ses derfor primært i pensionsoptjening og omkostningstillæg. Medlemmer valgt uden for Danmark har højere skattefrie tillæg, hvilket øger deres samlede indkomst. For andre afhænger variationen af anciennitet og den tid, de har siddet i Folketinget.
Samlet set viser ordningen, at en politiker i Danmark har en høj og stabil indkomst. Systemet er udformet for at sikre gennemsigtighed, retfærdighed og økonomisk tryghed for de folkevalgte. Dermed kan de udføre deres arbejde uden økonomisk usikkerhed.